“Ved Manila-mødet var det ikke så meget det aldrig før hørte, der udfordrede, men det, der var hørt før, blev til en ny udfordring.”
Sådan skriver Kai Kjær-Hansen, formanden for den danske Lausanne-gruppe, i sit bidrag til konferencen i Manila, der samlede over 3.000 kristne ledere fra omkring 170 lande. Han har ladet sig udfordre af nogle temaer fra Lausanne II i Manila og giver udfordringen videre i dansk sammenhæng.
John Stotts første bibeltime over Romerbrevet er gengivet i dansk oversættelse.
I bogen giver også nogle af de andre danske deltagere glimt fra den store evangelisationskonference på Filippinerne.
Endelig – men ikke mindst – findes den danske gengivelse af Manila-manifestet, som anbefales alle til nærmere studium. Kaldet til mission og evangelisation lyder her stærkt.
Bogen kan bruges i studiekredse. Den giver stof til eftertanke, inspiration og selvransagelse.
Josef Rabinowitsch (1837-1899) er en af de mest betydningsfulde skikkelser i den nyere jødekristendoms historie. I byen Kischinew i det sydvestlige Rusland dannede han i 1884 en jødekristen menighed, som han kaldte “Den nye pagts Israelitter”. Som Jesus-troende jøde fastholdt Rabinowitsch sin jødiske identitet. Det medførte nogle problemer, som også vor tids kristne jøder kender en hel del til.
Om Kai Kjær-Hansens bog udtaler dr. theol. Axel Torm, som i et langt liv har beskæftiget sig med forholdet mellem jødedom og kristendom:
“Jeg er dybt imponeret over den grundighed, hvormed der er gået til værks. Det er på høje tid, at der kommer en dybtgående undersøgelse af Rabinowitschs teologi og den messianske menigheds historie. Fremstillingen er så nøgtern og velbegrundet, at den må kendes af mange.”
Om sig selv sagde Rabinowitsch i 1888: “Jeg har to emner, jeg er optaget af: den ene er Jesus Kristus, og det andet er Israel.”
Bogen giver et indblik i den nyere jødekristendoms historie og forøger interessen for vor egen tids kristne jøder.
Shalom studiehefte 1 indeholder fire oplæg til drøftelse af temaet Jesus vor broder. Det giver et indblik i, hvordan ordet broder anvendes i GT og NT. Med det som udgangspunkt kan det vurderes, om det er rigtigt at kalde Jesus for vor broder – en betegnelse, nogle kristne stejler over. Vi møder en jøde, som betegner Jesus som broder, men ikke tror på ham som Messias. Vi stifter bekendskab med en anden jøde, der for hundrede år siden lancerede udtrykket “Jesus vor broder”, og som troede på ham som Guds Søn. Og vi får en fornemmelse af, hvordan vor tids Jøder for Jesus præsenterer Jesus for jøder. Studieheftet, der er skrevet af Den Danske Israelsmissions konsulent, Kai Kjær-Hansen, henvender sig både til kredse, der på forhånd er optaget af Israel, og til almindelige studie- og bibelkredse. For vor kristne tro har jødiske rødder.
Kai Kjær-Hansen har slappet af fra ræset herhjemme og i junglelandsbyen Wozi i Liberia skrevet om missionær-nybegyndere.På en uhøjtidelig måde og i en journalistisk stil kikker han om bag facaden på missionærerne Bodil og Jens-Arne Skjøtt og afspejler en personlig usikkerhed, som rører sig i dem.– Frustreret, ja! Tabt troen, nej!“Missionær – hvor de slanke palmer står” for venner af missionen, hvor tingene angribes på en lidt anden måde, end det er sædvanligt i bøger om kristen mission.Missionær-romantik kan hverken missionen, missionens venner eller missionærerne være tjent med.Forfatteren hævder, at en missionær, der ikke tør løbe risikoen for at gøre noget forkert, næppe vinder mange mennesker for Kristus. Han gør også gældende, at en ung kirke stadig væk har brug for både sorte og hvide gnist-tændere, men også for folk, som har cement i deres forkyndelse.
